Kalender

Hos os afholdes der bilauktion hver torsdag (undtagen i juli og på helligdage), hvor der udbydes et bredt udvalg af biler, varebiler og lignende køretøjer.

Auktionen starter kl. 15.00, og du har mulighed for at inspicere køretøjerne fra kl. 13.00, så du kan se nærmere på det, du har i kikkerten.

mere end bare auktioner...

Flere gange om året afholder vi ikke kun specialauktioner med fokus på klassiske og unikke køretøjer – vi inviterer også til events, hvor parkeringspladsen bliver omdannet til rene sparkdæk-arrangementer. Her mødes entusiaster, deler passionen og nyder stemningen omkring alt med motor.

Det er mere end auktioner – det er oplevelser og fællesskab med ligesindede.



Søndags-Event kl. 12-15

Udvalgte søndage åbner vi dørene til auktionscaféen og stiller vores parkeringsplads til rådighed for alle med interesse for motorer.

Vi håber at samle specialbiler, motorcykler og knallerter til hyggeligt samvær, hvor man kan mødes, nørde og dele passionen over en kop kaffe eller lidt godt fra caféen.
Tag søndagsturen forbi Børkop – alle er velkomne, uanset køretøj.



Klassiker Event & Auktion – lørdag den 20. september

Event fra kl. 11.00–17.00 · Auktion kl. 14.00

Vi gentager succesen fra Kristi Himmelfartsdag, hvor over 600 besøgende gjorde vores første Klassiker Event & Auktion til en fantastisk dag – mange ankom i egne specialkøretøjer.

Uanset om du ruller ind i dit eget klassiske køretøj – eller blot deler en passion for historiske motorer og god stemning – er du mere end velkommen.
Puds kromet, fyld tanken – eller snør skoene – og kom forbi til en hyggelig dag i godt selskab.



Fælles for alle vores events:

God stemning, spændende køretøjer og masser af entusiasme!
Gæsterne kan nyde dagen i selskab med andre motorinteresserede – og der er mulighed for at købe mad og drikke under hele arrangementet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen – uanset om du er køber, sælger eller bare nysgerrig.

 

Find os i Børkop – kun 10 km fra E45

Find os på rute 28 mellem Vejle og Fredericia:

Industrivej 127
7080 Børkop/Vejle

 

Åbn i kort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær den første til at få besked om kommende auktioner og information!